Hver femte smertepatient lider af post traumatisk stress, viser ny ph.d. afhandling. Ved at screene patienterne for syndromet tidligt i behandlingsforløbet kan man i nogle tilfælde forebygge, at de ender som kroniske patienter senere hen, mener forsker.
Foto: Ben Popkin
Af Katrine Grønvald Raun
Smerte er ikke det eneste patienter i landets smerteklinikker skal forholde sig til. Hver femte smertepatient lider nemlig også af post traumatisk stress, også kaldet PTSD, viser en ny ph.d. afhandling.
En lidelse der kan være med til at fastholde patienterne i smertetilstanden og øge risikoen for kroniske smerter på længere sigt.
Derfor bør man screene smertepatienter allerede tidligt i behandlingsforløbet, mener forfatter til ph.d.en Tonny Elmose Andersen, der er cand. psych. på Syddansk Universitet og tilknyttet Allévia Tværfagligt Smertecenter som konsulent.
- PTSD kan ændre smerteoplevelsen og forstærke smerter over tid. Derfor er det vigtigt at screene for syndromet. På den måde kan man forebygge, at en del af smertepatienterne går hen og bliver kroniske patienter, og man vil også kunne holde en del på arbejdsmarkedet, siger han.
Læs også artiklen: Balance mellem hvile og aktivitet
Tonny Elmose Andersen har i ph.d. afhandlingen ”A diathesis-stress perspective on whiplash associated disorders and other pain conditions” gennem flere studier undersøgt, hvilken rolle psykologiske faktorer spiller, når en piskesmældspatient går fra at have akutte til kroniske smerter.
Han har bl.a. fulgt omkring 200 piskesmældspatienter, der gennem et halvt år har udfyldt spørgeskemaer om deres smerter og psykologiske tilstand.
- Tre uger efter ulykken besvarede patienterne det første spørgeskema. Allerede inden for den første måned kan man med stor sandsynlighed forudsige hvem, der udvikler kroniske smerter, siger han.
I studiet tegnede der sig et klart billede af, at patienter, der allerede ved første spørgeskema led af svære PTSD symptomer, katastrofetænkning om smerterne, samt angst for at bevæge sig og dermed forværre smerterne, efter et halvt år fortsat havde svære kroniske smerter.
- Man kan altså allerede inden for en måned med ret stor sandsynlighed forudsige, hvem der bliver kroniske, siger Tonny Elmose Andersen.
Læs også om smertepatienters dilemma i artiklen: Fanget i ingenmandsland
Og med den viden bør man i højere grad end i dag undersøge smertepatienterne for PTSD, katastrofetænkning og bevægelsesrelateret angst, mener han. En løsning kunne ifølge Tonny Elmose Andersen være:
- Allerede på skadestuen kan man ved hjælp af et simpelt screeningsredskab undersøge hvem, der er i risikogruppen og kan drage nytte af tidlig forebyggende behandling.
En måned efter ulykken bør patienter i risikogruppen screenes igen eventuelt af egen læge.
Og er de fortsat i risikogruppen bør de udover den traditionelle smertebehandling så som mild smertestillende medicin og fysioterapi viderehenvises til psykologisk behandling, anbefaler Elmose Andersen og understreger, at man i smertecentrene højst sandsynligt vil kunne forbedre og effektivisere behandlingen, hvis man samtidig behandler for PTSD:
- Ved at afhjælpe nogle af de her symptomer tidligt, så vil man formentlig kunne forhindre, at nogle af patienterne fik kroniske smerter.
Læs smertepatient Sussanne Priebes historie her: “Jeg skal lære at leve med smerterne”
Flere studier viser ifølge Tonny Elmose Andersen, at PTSD-diagnosen og smerter er et uheldigt makkerpar, da de vedligeholder og forstærker hinanden. Især hvis smerterne er opstået i forbindelse med en traumatisk hændelse som f.eks. et biluheld eller overfald:
- Så vil smerterne medvirke til at forstærke PTSD-tilstanden, da de minder patienten om den traumatiske ulykke, hvilket betyder, at alt det, der giver smerter og får dem til at blusse op, er forbundet med angst, forklarer han og fortsætter:
- Så undgår man aktiviteter og bevægelse af ”frygt” for smerterne og af frygt for at ”genopleve” traumet. Og så er det klart, at man bliver endnu dårligere fungerende. Hvis det står på helt fra start og over tid, så kan smerterne sætte sig og blive kroniske. Der er ingen tvivl om, at traumet og PTSD-symptomerne giver flere smerter og dårligere funktionsniveau.
På den tværfaglige smerteklinik Allévia oplever man jævnligt, at patienter, der kommer på klinikken, lider af PTSD, fortæller psykolog Marianne Andersen.
Derfor er de også særligt opmærksomme på patienter, der har fået smerter som følge af en traumatisk begivenhed – eksempelvis en bilulykke. For PTSD-tilstanden kan ifølge psykologen være med til at vedligeholde smertetilstanden.
- Hvis patienten er belastet af de fysiske smerter og samtidig har en angst, som er relateret til traumet – så er patienten dobbeltbelastet. Og det gør også, at hvis man behandler på det ene, så risikerer man, at det andet stadig vedligeholder en angsttilstand, siger hun og uddyber:
- Så vil angstberedskabet stadig være fuldt aktivt, og man vil stadig have en patient, som er funktionsmæssigt begrænset og derfor vil have nogle væsentlige begrænsninger i sin hverdag.
Derfor mener Marianne Andersen også, at det er en relevant idé at screene smertepatienter for PTSD. Særligt når smerterne er kommet i kølvandet på en traumatisk oplevelse.
- Hvis man tidligt i frorløbet screenede for PTSD-symptomerne, kunne man måske forhindre, at patienterne kommer ind i en forstærkende proces, hvor PTSD-tilstanden og smerter gensidigt forstærker hinanden og dermed bliver kronisk.
Læs også artiklen: Spørgeskema skal forhindre misbrug blandt smertepatienter
Der findes ikke nye tal på, hvor mange danskere der om året bliver ramt af piskesmæld, men ældre udgivelser peger på omkring 6000. Og det er lavt sat, mener Tonny Elmose Andersen.
- Omkring 50 procent af dem har stadig problemer efter et år. Og ti procent ryger fuldstændig ud af arbejdsmarkedet og bliver pensioneret. De har ikke nødvendigvis PTSD – men det kan være en af årsagerne.
